Amsterdam.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Heineken Experience

Forside » Seværdigheder i Amsterdam » Museer i Amsterdam » Heineken Experience

Heineken er en hollandsk bryggerikoncern som blev grundlagt i 1873 af Gerard Heineken. Han havde en passion for brygning af øl, og købte derfor et stykke land i Amsterdams centrum. Rygtet om Heinekens øl spredtes hurtigt, og der gik ikke lang tid før at Heineken blev et nationalt symbol for kvalitet. Over de næste 140 år udvidede hans bryggeri sig, og Gerards passion for velbrygget øl er gået videre i generationer. 

 

Heinkens øl er lavet af naturlige ingredienser: maltbyg, vand, humle og en vigtig ekstra ingrediens, det såkaldte A-gær. Tilsættelsen af A-gæret er medvirkende til den fyldige, afbalancerede og de subtile frugtnoter, der har gjort hver enkelt Heineken til noget særligt siden det 19. århundrede. Heineken brygger deres øl på 28 dage, som er meget mere end gennemsnittet, men som Heineken siger “vi foretrækker tålmodighed i stedet for at gå på kompromis med kvalitet”. 

 

I dag sælges der årligt over 25 mio. Heineken øl på tværs af 192 lande, og er det tredjestørste bryggeri i verden. 

Heineken Experience Museum 

Heineken Experience er en attraktion i Heinekens oprindelige bryggeri i centrum af Amsterdam. I 1988 blev bryggeriet lukket på grund af manglende evne til at imødekomme den store efterspørgsel. I dag kan du lære om Heinekens arv, brygningsprocess, nyskabelser, sponsorater m.m. Du får 1,5 times rundvisning, og ved slutningen af rundvisningen kan du nyde to Heineken øl.

 

Vær opmærksom på at turen ikke er særlig handicap venlig. Gør derfor opmærksom på dette, hvis du ønsker at besøge Heineken Experience med kørestol, så personalet kan tage godt imod dig. 

 

Børn må gerne besøge attraktionen, så længe de er ledsaget af en voksen. De serverer ikke alkoholiske drikke til besøgende under 18 år. Så for børn vil der være 2 glas sodavand eller vand inkluderet. Bemærk dog at klapvogne ikke er tilladt på turen, men skal efterlades i garderoben, som i øvrigt er gratis. 

 

Heineken Experience foregår på engelsk. Men med deres app kan du få endnu mere udbytte af dit besøg. Der er nemlig en Heineken Experience-app med lyd og billedguide, som giver dig yderligere oplysninger om rundvisningen på engelsk, hollandsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, portugisisk, kinesisk eller russisk. Entré koster 11 euro. 

 

Heineken Experience har åbent alle dage. Mandag til fredag fra 10.30 til 19.30, hvor seneste indgang er kr. 17.30. Fredag til søndag fra 10.30 til 21.00, hvor seneste indgang er kl. 19.00. og d. 24. og 31. december fra kl. 10.30 til 16.00, hvor seneste indgang er kl. 14.00. I juli og august er det weekendtiderne, der er gældende. 

To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@amsterdam.dk

Destinationer

  • Red Light District
  • Havneområdet i Amsterdam
  • Kongeslottet i Amsterdam
  • Markeder i Amsterdam
  • Vondelpark

Seværdigheder

  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Den ældste zoo – Artis
  • Koninginnedag i april
  • Gay Parade
  • Festivaler i Amsterdam

Booking

  • Flybilletter til Amsterdam
  • Cykeltur i Amsterdam
  • Hoteller i Amsterdam
  • Husbåd i Amsterdam
  • Billeje i Amsterdam
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.