De Looier antikvitetsmarked

Dette marked er inden døre, og derfor ideelt hvis du vil shoppe om vinteren, eller hvis vejret er dårligt. Stedet rummer et hav af samleobjekter – her kan du købe alt i antikke møbler, malerier, juveler, smykker, ure og gammelt, værdigfuldt legetøj.

Der er op mod 80 stande i de smalle, kringlede gange, og ofte er der også privatpersoner, der lejer sig ind på markedet for at sælge deres sjældne arvestykker. Atmosfæren på markedet er venlig og afslappet, priserne er fornuftige, og man kan prutte om prisen.

Markedet rummer også en lille cafe, hvor du kan nyde en espresso, mens du sunder dig oven på dine indkøb. De Looier marked har åbent alle ugens dage på nær fredag.

Adresse: Elandsgracht 109, 1016 TT

Oplevelser: