Bag facaden langs kanalerne

Smukke huse langs kanalerne

En rigtig god måde at opleve de smukke kanalpartier er på cykel en søndag morgen, når byen sover. Du har stort set Amsterdam for dig selv, og når caféerne åbner op, kan du sætte dig ned og bestille morgenmad, mens du iagttager, at resten af byen er ved at vågne.

Og tænk så lige over, at langt de fleste af de huse, der står langs de tre store kanaler Prinsengracht, Keizersgracht og Herengracht, har stået der lige siden, de blev bygget i 1600- og 1700-tallet.

Bunden er blød, så nogle af husene hælder lidt til den ene side og læner sig op ad nabohuset, men de står der endnu, og det giver Amsterdam et charmerende særpræg. Få byer er så velbevaret som Amsterdam. Den lille storby har ikke færre end 7500 fredede bygninger.

Område: