Kanalrundfart: Den smukkeste vej til Zoo

Afsæt en dag af din ferie i Amsterdam til en rigtig familieudflugt til Amsterdams Zoo, Artis Zoo, kombineret med en kanalrundfart. At sejle til og fra Artis Zoo er en behagelig og smuk måde at klare transporten, og giver en ekstra bonus i form af sightseeing. Turen hedder Artis Zoo Express, fordi turen ud til Arts Zoo går ad den direkte vej, så du hurtigt er fremme ved målet. Hjemturen derimod kan gøres som en 35 minutters kanalrundfart, hvor du får set store dele af Amsterdam, mens du hviler fødderne efter en travl dag. Den perfekte kombination.

Artis Zoo Express afgår fra vestsiden af Amsterdams hovedbanegård med 5 afgange om dagen mellem 10:00 og 14:00, og du kan tage retur 15:20, 16:20 og 17:20. Billetterne er returbilletter og koster ca. €20/€25. Du kan læse mere om rederiet på Rederij Lovers hjemmeside, hvor du samtidigt kan læse mere om hele deres tilbud.

Område: 
Oplevelser: