Osegader i mondæne Oud Zuid

Lækkerier i mondæne Oud Zuid

Oud Zuid er et andet stykke Amsterdam. Her er ingen kanaler og kanalhuse, men der er solide villaer og eftertragtede lejligheder, og i gaderne på tværs ligger der mange trendy specialbutikker med mode, design, sko, delikatesser m.m.

Det er primært i Cornelis Schuytstraat, men også i Emmastraat og Jacob Obrechtstraat. De gamle træer har fået lov at stå i gaderne, hvor der også er flere gode caféer og spisesteder. Et af de populære mødesteder er Brasserie Joffers i Cornelis Schuytstraat på pladsen lige før Vondelpark.