Med tog

Med tog til centrum

Toget er den hurtigste, den billigste og den nemmeste måde at komme fra Schiphol lufthavn til Amsterdam. Det kræver blot, at du følger skiltene fra flyterminalen til udgangen. Inden du går ned på togstationen under lufthavnen, skal du købe en billet, og det gør du ved én af de gule billetautomater, der står ved indgangen. Du kan også købe billet ved billetlugerne, men her lægger de gebyr på dit billetkøb, så det er billigere at have euro parat eller et kreditkort. Vær opmærksom på, at det ikke er alle automater, der tager kreditkort.

Hvis du gerne vil vide hjemmefra, hvornår togene går, og hvad prisen er, så klik ind på Schiphols hjemmeside (www.schiphol.nl) og klik på transport. Så kan du taste dig frem til afgangstid fra Schiphol, ankomsttid i Amsterdam (hovedbanegården) og pris for billetten.

Abonnér på feed Bookmark and Share