Enestående arkitektur i Amsterdam

Smukke kanalhuse i Amsterdam

Der er en god grund til, Amsterdam ser ud, som den gør i dag. I 1500-tallet eksploderede byens indbyggertal. For at få plads til flere og flere tilflyttere blev der bygget i højden langs kanalerne. Det var ikke nok. Amsterdam var nødt til at udvide.

Fremsynede byplanlæggere udtænkte en plan for tre store kanaler omkring den gamle bymidte. Og ikke nok med det. De lavede også meget præcise regler for, hvor brede og høje husene skulle være - og hvordan vinduer og døre skulle stå i forhold til højde og bredde. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte de at grave. De holdt fast i planen, og derfor fik Amsterdam en enestående struktur og arkitektur, som du i dag kan beundre på din Amsterdam rejse.

Oplevelser: